 |
 |
|
 |
 |
|
|
 |
TEMA : PROFIL : OM SPINDLERE
Hvorfor var det netop en edderkop, der blev virksomhedens kendetegn?
I foråret 2007 opstod tanken om en ny designlinje til Spindler Grafisk og løbet af sommeren blev de første udkast udarbejdet, som senere førte til en komplet designlinje for Spindler, der ved samme lejlighed droppede "grafisk".
Eftersom "spindlere" er den overordnede betegnelse for leddyr i klassen Arachnida, der bl.a. omfatter edderkopper, skorpioner og mider, var det nærliggende at tage udgangspunkt i et af disse fascinerende dyr.
Valget faldt på springedderkopperne, som er meget små og kvikke edderkopper, der ofte træffes i vore vindueskarme. Opdager man her en, kan man prøve at føre en finger langsomt hen imod den. Enten vil den hurtigt springe væk eller i sjældne tilfælde "angribe". Har man gode øjne eller et forstørrelsesglas kan man studere deres række af store øjne, som opmærksomt betragter en.
Udslette dem bør man dog ikke, da de ikke gør nogen skade eller bygger store generende net. Tværtimod gør de gavn ved at jagte flere af de forskellige insekter, som uundgåeligt kommer ind af vinduerne.
Designet
Efter en del research blev der udvalgt et foto af en passende springedderkop, som derefter blev tegnet op i et vektorprogram. Denne tegning blev udfyldt og tilpasset således, at den ene halvdel spejlede den anden, så den blev helt symmetrisk (ill. 1).

Illustrationen blev herefter afprøvet indenfor en massiv rød cirkel, men eftersom den stadig så for realistisk ud til et logo, blev den simplificeret, stiliseret og dermed gjort mere robust, hvilket er en fordel, hvis man planlægger at bruge logoet i mange forskellige sammenhænge og på alt fra kuglepenne til husgavle (ill. 2).

Ved at gøre benene kortere, mere stiliserede og dermed mere grafiske, undgik vi "krible-krable"-fornemmelsen, som nogle måske kunne få, hvis edderkoppen var illustreret i fuld figur.
Til sidst blev logoet rentegnet efter at det var blevet justeret, både hvad angår tykkelse, farve, vinkel, placeringen i cirklen og typografi, og den endelige udgave fremstod som grundlag for resten af designlinjen (ill. 3).
|
 |
|
|
 |
| Spindler · CVR 19444678 · Skovbyvej 16, Andkær · 7080 Børkop · +45 40 37 92 95 |
|
|
 |
 |
|